Driftsikre hortensier med WOW-faktor

Hortensia Macrophylla driller ofte med blomstringen fordi de blomstrer på sidste års vækst, som kan fryse væk i løbet af vinteren/foråret.

De træagtige hortensier, Paniculata og Arborescens svigter næsten aldrig, fordi de blomstrer på dette års tilvækst. Derfor kan de skæres helt tilbage om foråret og kvittere med et fantastisk blomsterflor. Blomstringen står på i august-september.

Nedenfor ses sorten 'Silver Dollar', der med sine underskønne limefarvede blomsterhoveder kan peppe ethvert bed op. Blomsterne har en imponerende størrelse på op til 25 cm. Der er blomster på hver en gren - det er et imponerende syn.





Jeg har lige købte planten og glæder mig allerede til den når de ca. 2 meters højde, som der står på etiketten. 'Silver Dollar' ser fantastisk ud sammen med hostaen 'Guacamole', som også har limefarvede blade.


En anden limefarvet skønhed, er sorten 'Limelight', som dog har lidt mindre blomsterhoveder end Silver Dollar'.

Sorten 'Annabelle' nedenfor er grønlig i knop, kridhvid under højblomstringen, men bliver mere grønlig igen med tiden.

Kommentarer

Populære opslag