Dekorative stueplanter uden besvær

Faldt lige over disse to indendørs dejligheder; Måneskinsplanten til venstre og Æselhale stenurt til højre. De to står, med deres grågrønne blade, utrolig godt til hinanden. Ud over de flotte grafiske former, har de den praktiske fordel, at de er meget nemme at passe og næsten ikke skal vandes - og dét sætter jeg utrolig stor pris på.

Måneskinsplante (Scindapsus pictus)

Denne grågrønne klatreplante med de smukke hjerteformede sølvplettede blade, stammer fra Østindien. Den trives ved at stå lyst og i stuetemperatur. Den har godt af at tørre let ud mellem vandingerne. Hvis man ikke klipper den tilbage, kan den blive 1-3 meter lang.

Havedrømme_Sedum Morganianum og Scindapsus pictus

Æselhale stenurt (Sedum Morganianum)

Denne smukke sukkulent vil gerne stå lyst og tørt. De bittesmå tykke, kødfyldte blade er ret skrøbelige og knækker let af, så den skal behandles med varsomhed. Planten vil helt sikkert også se flot ud i en ampel, hængende ned fra loftet.

Havedrømme_Sedum Morganianum

Kommentarer

Populære opslag