Kæmpevalmue (Papaver Orientale) 'Pattys Plum'

Nu er det store årlige show i haven startet, hvor de fantastiske kæmpevalmuer står i fuldt flor.

Kæmpevalmue (Papaver Orientale) 'Pattys Plum'

For et par år siden faldt jeg over en meget specielle 'Pattys Plum'. Farven er meget svær at gengive på billeder. Når lyset falder på en bestemt måde, er den nærmest brunlig, og til tider er den svagt violet. Lige meget hvad, er den utrolig flor. Især når den åbner kronbladene og man kan se den smukke dybviolette, næsten sorte støvdrager.

Kæmpevalmue (Papaver Orientale) 'Pattys Plum'

Om Kæmpevalmuen

Planten er meget robust og nem at dyrke. Den bliver ca. 70 cm høj og er rigtig god sammen med andre stauder. Den kan plantes i fuld eller delvis sol.

Efter blomstringen står de smukke frøkapsler og ser meget dekorative ud. Efter nogle uger visner løvet. Klip det gamle løv væk og du vil se, at nye friske skud dukker op efter et stykke tid.

Kæmpevalmue (Papaver Orientale) 'Pattys Plum'
Formering af Kæmpevalmuer

Vil man have flere plante, kan man så frøene. Men de "børn" der kommer ud af det, har sandsynligvis ikke den samme fremtoning og farve. Ønsker man en fuldstændig kopi af moderplanten, kan man tage rodstiklinger i foråret. Find nogle kraftige rødder og klip dem af i 5 cm lange stykker. Placer de afskårne rødder med enden (den øverste) i overfladen. Efter et stykke tid, vil rødderne få begynde at skyde og små nye planter er nu født.

Kommentarer

Populære opslag