Akshale - lille træ med hængende perleblomster

Under en tur i Botanisk have, fandt jeg et lille bedårende træ, pyntet med de dejligste gulgrønne hængende blomster - næsten som perler på snor. Akhale (Stachyurus praecox) er et relativt sjældent træ, som jeg kun har fundet i Danmark på Lønbæk Planteskole og et par steder i England.

Havedrømme_Akshale (Stachyurus praecox)
Træet stammer fra Japan og de hvide klokkeformede blomster åbner sig inden løvspring. Træet får små ovale blade og får smukke røde efterårsfarver. Højden bliver ikke mere end et par meter i Danmark. Den kommer helt sikkert på ønskelisten.

Havedrømme_Akshale (Stachyurus praecox)

Kommentarer

Populære opslag