Nu skal sommerens græsplæne forberedes

Allerede nu bør du begynde at tænke på, hvor flot din græsplæne skal være til sommer.

Havedrømme_pasning af græsplæne

Jeg ser  plænen som et dejligt, blødt og meget grønt tæppe, som man kan gå på med bare tæer, eller bare ligge på og kigge op i himmelen. Derfor gik jeg i weekenden igang med at molestrere min plæne. Den var ellers meget pæn og lige begyndt at blive grøn. Men med plæner gælder det, at det skal det være skidt før det bliver godt.

Havedrømme_pasning af græsplæne
I vinterens løb kommer der utrolig meget mos i plænen og det skal væk for at give plads til græsset. Hvis man ikke har så stor en plæne, kan det gøres med en rive. Jeg har brugt en elektrisk mosfjerner. Den kan købes for fra 500 kr. og op til flere tusinde kroner. Man kan også bruge jernvitriol eller andre mosfjernere. Mosset bliver da helt sort og ser ikke særlig pænt ud i lang tid.

Når mosset er fjernet, strøes kalk og gødning på plænen og om to uger ser alt normalt ud. Efter en halv times arbejde, kan jeg nu se frem til en sommer med super flot grønt og sundt græs.

Kommentarer

Populære opslag