De dejligste dorothealiljer

De dejligste dorothealiljer (Leucojum vernum) vokser i min have. De ligner store vintergækker, men blomstrer lidt senere end dem. De klokkeformede kridhvide blomster har en grøn aftegning på hvert kronblad og den smukke gule midte skinner om kap med solen.

Havedrømme_dorothealiljer (Leucojum vernum)











Jeg var så heldig, at de allerede var i haven da jeg flyttede ind, for man ser dem ikke så ofte i forretningerne. Men i år fandt jeg en enkelt, som var lidt anderledes end dem jeg allerede har. Der kommer nemlig flere blomster på hver stængel, hvorimod de almindelige dorothealiljer kun har én blomst per stængel.

Den står nu indenfor og pynter indtil blomsterne visner. Så planter jeg den ud i muldrig jord, hvor den ikke stiller særlige krav. Det er en dejlig nem løgvækst, der hurtigt bliver til flere, hvis man deler den efter blomstringen.

Kommentarer

Populære opslag