Påskeklokke til påske

Se lige hvor smuk denne gulgrønne påskeklokke (Helleborus orientalis) er. Det fine ved den, ud over den specielle påskefarve, er at den har dobbelte blomster. Det er mest almindeligt at påskeklokkerne har enkelte blomster. Men de senere år er der sket en enorm forædling af planterne og der kommer til stadighed flere smukke og særprægede blomster.

Hvedrømme_Helleborus

Måske kender du den hvide Helleborus niger, som betegnes som julerose. På fantastisk vis blomstrer den i januar - også selvom der er frost. Påskeklokkerne blomstrer lidt senere, i marts-april.

De grafiske lysegrønne blade er utrolig smukke og der kommer flere og flere blade i løbet af sommeren. Nogle planter bliver angrebet af en brunsort svamp på bladene. Fjern straks de angrebne blade. Der vokser hurtigt nye op.

Planten bliver op til 50 cm og findes i mange forskellige farver, fra hvid, rosa og til næsten sort. Planten vil gerne stå i kalkrig fugtig jord med godt dræn. Den tåler både sol, skygge og halvskygge.

Helleborus er en giftigt plante og man bør bruge handsker når man arbejder med den.

Nedenfor ses et udpluk af de sorter der lige nu blomstrer i min have - aaaah.

Hvedrømme_Helleborus



Kommentarer

Populære opslag