Nu skal roserne beskæres

Så er det tid at beskære roser. Du bestemmer selv hvor høje og kompakte dine roser skal være. Og du bestemmer til dels også hvor mange blomster der kommer på planterne.

Havedrømme_Beskæring af roser

Ønsker du mindre og kompakte roser, beskærer du rosenbusken ca. 20 over jorden.  Ønsker du lidt højere planter, regulerer du klippehøjden højere op. Klip ca. 1 cm over en udadvendt knop. På billedet nedenfor ses, hvordan det lille skud i cirklen bliver den nye gren. Når man vælger en udadvendt knop, får busken en bedre forgrening. Fjern alle døde grene fuldstændig.

Havedrømme_Beskæring af roser

Hvis man som jeg, elsker David Austinroser (engelske roser), kan man gribe sagen lidt anderledes an. Disse roser er lidt mindre kompakte og mere svævende, med længere grene. Tager man de lange grene og bøjer dem ned mod jorden og binder dem fast så grenene ligger vandret, får man langt flere blomster end hvis man blot klipper hele planten ned. Udfra alle bladhjørner på de vandrette grene, skyder en nemlig en nye grene som alle vil bære blomster. Roser er nemlig programmeret til kun at blomstre i toppen af planten, og når man på denne måde snyder dem, vil de straks kvittere med et væld af blomster. På billedet nedenfor, ser man at grenene er fastgjort til et 6 mm. rundjern som er stukket i jorden med begge ender.

Havedrømme_Beskæring af roser

Klatreroser kan man også beskæres så de får en størrelse man ønsker. Slyngroser eller "Ramblers" blomstrer på sidste års tilvækst og skal derfor ikke beskæres. De skal blot bindes op og pudses lidt af, hvis de har taget overhånd. Ønsker man at beskære dem, kan det gøres lige efter blomstringen.

Roser er sultne planter, så gød dem 2-3 gange. Første gang i april, anden gang inden de blomstrer og tredje gang sidst i juli.

Kommentarer

  1. Hvad nu, hvis der kommer nattefrost?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det går nok, selvom der er nattefrost. Vi kommer ikke til at opleve mere end 0-1 grader minus - og det kan de sagtens klare. Ligegyldigt hvornår man beskærer moderne roser, går der 5-6 uger, hvorefter blomsterne kommer :-)

      Slet
  2. Og hvad med lavendel - skal de også beskæres nu? Tak :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep - lavendler skal også klippes tilbage nu. Der kommer et indlæg om det i morgen ;-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag