Såning af græs

August og september er det bedste tidspunkt at så græs på. Jeg kan ikke vente til august, så jeg vælger at så nu, hvor der er varme i luften og i jorden samtidig med at der ofte kommer vand fra himmelen.

Havedrømme_Såning af græs

Det første man bør gøre, er at fjerne rødder og sten fra arealet hvor græsset skal såes. Græs kræver godt dræneret jord. Hvis jorden er alt for kompakt, bør man sørge for, at løsne den, eventuelt med en fræser. Det er ikke godt at så græs i hård lerjord. Man kan forbedre jorden med en blanding af topdressing, muldjord og sand. Jorden kan hentes ganske gratis på lossepladsen.

Jorden skal herefter rives og planeres. Hvis du har en tromle, er det fint. Hvis ikke, bruges den udmærkede trampe-rivemetode. Den bruger jeg selv. Riv toppe væk og tramp med fødderne for at få det helt plant. Jeg er lidt nørdet omkring dét at jorden skal være plan, så jeg bruger et vaterpas til at trække jorden i niveau.

Havedrømme_Såning af græs

Vælg græsfrø med omhu

Der findes forskellige frøblandinger til forskellige behov. Inden man sår, bør man derfor overveje hvilke forhold den nye plæne får. Ligger arealet i sol eller i skygge, kommer der stort slid på den, eller vil der kun være en smule trafik.

Havedrømme_Såning af græs


Inden frøene strøes tyndt ud på jorden, bør man sørge for at jorden ikke er tør, og eventuelt vande.

I løbet af den 1-3 uger lange spiretid, skal må man sørge for at området ikke tørrer ud. Så hvis det ikke regner, må man ud med vandslangen. I løbet af foråret vil græsset tage fat og man kan snart betræde plænen forsigtigt og få glæde af den hen over sommeren.

Kommentarer

Populære opslag